fbpx
Annonce

Avis: Iñaki Peña bliver udlejet i januar

Rune Stentoft Arlbjørn - 10.10.21

// Iñaki Peña

Barcas tredjemålmand Iñaki Peña spiller en usynlig rolle på førsteholdet, så derfor er klubben klar til at imødekomme spanierens ønske om at blive udlejet. Det lader til at kunne lade sig gøre i januars transfervindue.

Iñaki Peña er efterhånden blevet 22 år, men har stadig sin debut for førsteholdet til gode. Den ser ikke ud til at komme lige foreløbig, så målmanden fra Alicante kan meget vel blive udlejet, når transfervinduet åbner igen.

I sommer forsøgte Iñaki Peña at blive lejet ud for at få mere spilletid, men Ronald Koeman satte en stopper for et skifte ligesom han gjorde med Neto. Begrundelsen var, at Marc-André ter Stegen på det tidspunkt var skadet.

Nu er situationen en anden, så det er meget sandsynligt, at Iñaki Peña kan få lov til at blive udlejet i det nye år. Den catalanske avis Sport skriver i hvert fald, at der er stor sandsynlighed for, at det kommer til at ske.

Iñaki Peña har været inde omkring førsteholdet i flere sæsoner, men uden at få debut. Flere gange har han ellers siddet på bænken for catalanerne.

.:FORSIDE:.