fbpx
Annonce

Avis: Flere i ledelsen mener at Puig skal spille

Rune Stentoft Arlbjørn - 08.10.21

Den catalanske midtbanespiller Riqui Puig ligner den helt store taber, hvis Ronald Koeman fortsætter med at være Barca-træner. Det er ikke meget spilletid catalaneren får af hollænderen, men flere personer fra ledelsen mener angiveligt, at Puig bør spille.

Ifølge den catalanske avis Sport er der flere personer fra Barcas ledelse som presser på for, at Riqui Puig får mere spilletid under Koeman. I sin tid på førsteholdet er den 22-årige midtbanespiller kun startet inde fire gange under Koeman.

Artiklen fortsætter under annoncen


Et af de krav, som Joan Laporta angiveligt havde til Koeman tilbage i slutningen af maj og starten af juni, da han overvejede Koemans fremtid, var angiveligt, at Riqui Puig skulle have mere spilletid. Det har Koeman ikke levet op til indtil videre.

I denne sæson har Puig kun fået spilletid i fire kampe, men alle som indskifter med få minutter til følge. Koeman forstår angiveligt ledelsens ønsker om at se Puig mere i aktion, men samtidig står Koeman fast på, at det ham, der er træner, så han bestemmer hvem der skal spille.

Alligevel arbejder flere folk fra ledelsen i kulissen på at overbevise Koeman om, at Puig skal have mere spilletid. Avisen skriver også, at hvis Xavi var træner, så ville Puig få langt flere muligheder for at vise sit store talent frem på banen.

.:FORSIDE:.