fbpx
Annonce

Avis: Dembélés genoptræning går helt efter planen

Anders Lang Jensen - 11.02.23

// Ousmane Dembélé

Den 28. januar blev Ousmane Dembélé lårskadet i opgøret mod Girona, hvilket var et hårdt slag for Barca. Franskmanden er meget vel ude i mere end en måned endnu, men genoptræningen går fuldt ud efter planen.

Snart er der gået to uger siden Ousmane Dembélés skade, og arbejdet er dermed gået i gang i jagten på hurtigst muligt at komme tilbage i kampform. Selvom der fortsat mangler et pænt stykke vej, går genoptræningen som planlagt på det nuværende stadie.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge avisen Sport går tingene efter bogen, og Ousmane Dembélé har arbejdet stenhårdt på at genoptræne bedst muligt. Desuden vil franskmanden i den kommende uge påbegynde træning på græs igen dog uden at deltage i højintense spil med for stor risiko.

Meldingerne omkring Ousmane Dembélé går lige nu på, at kantspilleren arbejder frem mod at gøre comeback til El Clásico mod Real Madrid den 19. marts. Det er dog ikke nødvendigvis udelukket, at han kommer i kamp før den dato, hvis genoptræningen fortsætter sit gode tempo som nu.

dembele56

.:FORSIDE:.