fbpx
Annonce

Avis: Dembélé har meddelt Xavi at han vil forlænge

FCBARCELONA.DK - 18.01.22

// Ousmane Dembélé

ps5 art


Polemikken om Ousmane Dembélés forlængelse med Barca ser ikke ud til at ville ende. Tirsdag meddeler avisen Sport, at franskmanden ved dagens træning igen har forsikret Xavi, at han ønsker at forlænge kontrakten.

VI skal ellers ikke mere en få dage tilbage i tiden, før diverse catalanske medier meldte Dembélé tabt for Barca. Denne tirsdag har piben nu endnu engang fået en anden lyd.

Det er den catalanske avis Sport, som kan afsløre, at Ousmane Dembélé ved tirsdagens træning havde en privat snak med cheftræner Xavi Hernández. Her skulle franskmanden have gjort det klart, at han har det fantastisk i Barca. Derudover skulle han have takket for den støtte og den opbakning, som Xavi har vist ham på de seneste pressemøder.

Artiklen fortsætter under annoncen


Vigtigst af alt skulle Dembélé også endnu engang have gjort det klart, at hans eneste ønske er at forlænge sin kontrakt med Barca. Han skulle dog også have sagt, at det udelukkende er hans agent, den omdiskuterede Moussa Sissoko, som er den ene aansvarlige for forhandlingerne og de beløb, som der forhandles om.

Xavi skulle have meddelt Dembélé, at den eneste måde hvorpå at den nuværende hårdknude kan løses, er hvis franskmanden selv meddeler sin agent, at de skal gå på kompromis og lukke en aftale.

Nu bliver det så spændende at se, om tirsdagens snak mellem Xavi og Dembélé resulterer nye forhandlinger.

.:FORSIDE:.