fbpx
Annonce

Avis: Chelsea vil kapre Sergio Agüero foran Barca

Rune Stentoft Arlbjørn - 19.03.21

// Sergio Agüero


Når en af verdens bedste angribere som Sergio Agüero kan hentes på en fri transfer til sommer er det naturligt, at flere klubber bliver interesseret i at forstærke sig med ham. Nu forlyder det, at Chelsea vil konkurrere med Barca om argentineren.

Ifølge flere catalanske medier skulle Joan Laporta allerede have indgået en forhåndsaftale med Agüero for de kommende to sæsoner, men nu er Chelsea angiveligt gået ind i kampen om Manchester City-legendens underskrift.

Den engelske avis Daily Mail skriver, at Chelsea følger tæt med i Agüeros situation for i sidste ende at kunne sikre sig den 32-årige angriber til sommer. Dermed får Barca skarp konkurrence om den tidligere Atlético Madrid-spiller.

Det virker dog ikke sandsynligt, at Agüero skifter til Chelsea, som er en af Manchester Citys direkte konkurrenter i Premier League, når Barca lokker med at komme til at spille for catalanerne, og så endda måske sammen med en af hans bedste venner Leo Messi.

.:FORSIDE:.