fbpx
Annonce

Avis: Barca skubber på for at Dembélé forlænger

FCBARCELONA.DK - 09.10.21

// Ousmane Dembélé

Er det spil for galleriet når Dembélés agenter forhandler med Barca om en forlængelse? Det begynder man at frygte og derfor er klubben angiveligt begyndt at presse på, så en aftale kan komme på plads.

Ousmane Dembélés kontrakt med Barca udløber til sommer, hvor han altså kan forlade klubben på fri transfer. Der har hele tiden været spekulationer om, at det netop er angriberens ønske at kunne rejse kvit og frit og score sig en rigtig god kontrakt i Premier League.

Barca ønsker dog at forlænge med den franske kantspiller og der har været ført forhandlinger siden i sommer, men uden at man rigtig kommer nogle vegne. Der har været positive signaler om en forlængelse fra Dembélés lejr, men uden at der er altså er sket det store.

Til januar kan Dembélé frit forhandle med andre klubber og derfor begynder det at haste med at få en aftale på plads. Det skulle ifølge avisen Sport have fået Barca til, at lægge pres på Dembélé, så man kan få en afklaring.

Dembélé ventes snart at kunne spille igen efter sin lange skadespause og han vil være en væsentlig forstærkning for holdet, specielt når han for alvor genfinder kampformen. Her håber man i Barca, at nogle gode kampe kan få Dembélé til at indse, at han skal blive i klubben.

Tiden går dog og hvis Dembélé virkelig ønskede at forlænge, har der været masser af tid til at gøre det. Derfor er der en reel risiko for, at forhandlingerne fra spillerens side er et spil for galleriet og at han forlængst har besluttet at forlade klubben til sommer.

.:FORSIDE:.