fbpx
Annonce

Avis: Barca overvejer fire spillere fra Man City

Rune Stentoft Arlbjørn - 17.06.21

// Mahrez // Cancelo // Bernardo Silva // Aymeric Laporte


Koeman er tilsyneladende ikke helt tilfreds med styrken af den nuværende trup. Derfor er den sportslige ledelse på udkig efter flere forstærkninger til holdet. Ifølge Mundo Deportivo overvejer Barca fire spillere fra Manchester City.

Der kigges allerede på Laporte og Cancelo fra Manchester City, som engelske medier kunne fortælle om tidligere. Derudover overvejer catalanerne angiveligt også Bernardo Silva og Riyad Mahrez.

Mundo Deportivo skriver, at Barca prioriterer Laporte, Cancelo, Bernardo Silva og Mahrez i den rækkefølge. En eller flere af de spillere kan komme til Camp Nou, hvis de kan indgå i en byttehandel med spillere fra Barca.

Spillere som Dembélé og Sergi Roberto er i den forbindelse muligheder som Guardiola og City er interesseret i, men der er meget, som skal gå op, hvis så stor en byttehandel skal finde sted.

Barca vil angiveligt meget gerne have Laporte til klubben, mens Cancelo kan komme hvis Emerson bliver solgt. Han kan både dække venstre og højre back.

Hvis Dembélé bliver solgt kan Barca gå efter Bernardo Silva eller Mahrez, hvor portugiseren så vil være ham catalanerne vil forsøge sig med først.

Fælles for alle disse fire City-spillere er, at Barca på et tidspunk tidligere i deres karriere har været ude efter dem i en eller anden grad. Disse fire spillere er også nogle som City kan acceptere at sende videre i karrieren.

.:FORSIDE:.