fbpx
Annonce

Avis: Barca kan tjene stort på Mika Mármol

Peter Vyff - 14.03.24

 


Barca sendte for nogle år siden Mika Marmól til Andorra, hvor han efterfølgende er skiftet til Las Palmas med stor succes. Catalaneren skulle nu have tiltrukket sig interesse fra Manchester City, og det er noget Barca kan lukrere stort på.

Selvom Mika Mármol blev betragtet som et stort talent hos La Masia, blev han alligevel sendt til FC Andorra, da han ikke havde udsigt til spilletid på førsteholdet. Barca sikrede sig dog 50% af rettighederne til forsvarsspilleren, hvilket man beholdt efter hans skifte til Las Palmas før denne sæson.

Artiklen fortsætter under annoncen


Catalaneren har gjort det rigtig godt hos oprykkerne, der med flot angrebsfodbold har indtaget en imponerede niendeplads i La Liga. Den 22-årige Mármol har været fast starter hele sæsonen, hvor det indtil videre er blevet til 26 kampe og en enkelt assist.

Midterforsvarerens gode præstationer har tidligere sat ham i forbindelse med både Girona og Atlético Madrid, men nu meldes også Manchester City interesseret. Det skriver avisen Marca, der også tilføjer, at englæderne allerede skulle have taget kontakt til Mármols agent, Josep Maria Orobitg.

De engelske mestre ønsker angiveligt at hente forsvarsspilleren til sommer, og efterfølgende udleje ham for, at han kan holde sin udvikling i gang. Og eftersom Manchester City og Girona har samme ejerkreds, er det ikke utænkeligt, at han kan blive udlejet til catalanerne, især hvis der står Champions League på programmet til næste sæson.

Uanset hvad der sker, kan det vise sig at blive en rigtig god handel for Barca, der som bekendt har brug for indtægter. Ledelsen håber efter sigende på en pris i nærheden af 20 mio. euro, hvor halvdelen altså vil styrke klubbens økonomi.

marmol2F

// Mika Mármol
.:FORSIDE:.