fbpx
Annonce

Avis: Agüeros ankomst forhindrer ikke Depays skifte

Rune Stentoft Arlbjørn - 14.05.21

// Sergio Agüero // Depay


Torsdag kunne den catalanske avis Sport meddele, at Agüero og Barca er nået til enighed om en kontrakt for de kommende to sæsoner, men tilgangen af den argentinske verdensstjerne kommer ikke til at forhindre Depays skifte til Barca.

Fra den sportslige ledelse med Joan Laporta i spidsen har der gennem længere tid været et ønske om at hente Agüero til klubben til sommer, mens der fra Koemans side har været et ønske om at hente Memphis Depay.

Nu tyder alt på, at Agüero kommer til at bære de blå og røde farver for Barca i næste sæson, men det udelukker ikke en signing af Depay fra den franske klub Lyon. Det har Koeman fået håndslag på, skriver avisen.

Koeman har ikke just været varm på idéen om at hente Agüero til Camp Nou. Han vil hellere have Depay. Derfor har han krævet, at tilkomsten af Agüero også gør det muligt at hente sin landsmand til det catalanske.

.:FORSIDE:.