fbpx
Annonce

Aubameyang er nu delt topscorer med Memphis

FCBARCELONA.DK - 22.04.22

// Aubameyang

Pierre-Emerick Aubameyang har gjort det fantastisk siden sit skifte tilbage i januar. I går scorede han kampens eneste mål i 0-1 sejren over Real Sociedad og dermed indhenter han Memphis som holdets topscorer.

Det er set snart mange gange, at nye angribere i Barca skal bruge lidt tid til at finde sig til rette, inden at målene kommer. Sådan er det ikke med Aubameyang. Han har nærmest fra første fløjt begyndt at score mål.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Hans mål mod Real Sociedad var hans scoring nummer 11, fordelt med ni i La Liga og to i Europa League. Dermed tangerer han de 11 mål som Memphis har scoret og som har gjort ham til holdets topscorer.

Det bliver ikke mindre imponerende af, at Aubameyang kun har deltaget i 17 kampe indtil nu, mens Memphis har brugt 32 kampe til samme antal mål.

Aubameyang kan dog endnu ikke kalde sig Barcas topscorer i La Liga, for her har Memphis scoret ti gange mod de ni som gaboneseren står for. Det bliver dog nok snart lavet om, for Xavi har tydeligvis mere fidus til Aubameyang end til Memphis, målt ud fra den spilletid de to angribere får.

.:FORSIDE:.