fbpx
Annonce

Analyse: Sådan ser dagens lodtrækning ud for Barca

FCBARCELONA.DK - 15.03.24

// Champions League

Kl. 12.00 i dag trækkes der lod til kvart- og semifinaler i Champions League, hvor Barca er blandt de otte resterende hold. Det bliver en lodtrækning hvor der er stor forskel på Barcas potentielle modstandere.

Det bliver en nervepirrende lodtrækning i dag for millioner af Barca-fans, for det er fire år siden holdet sidst var i en Champions League kvartfinale og drømmen om videre avanchement er stor.

Der der kun svære modstandere tilbage på dette tidspunkt i turneringen, men alligevel er der ingen tvivl om, at nogle modstandere vil være sværere end andre. Udover Barca ligger Manchester City, Real Madrid, PSG, Arsenal, Dortmund, Atlético og Bayern München i bowlen ved dagens lodtrækning, hvor alle kan trække hinanden.

Artiklen fortsætter under annoncen


Der er næppe tvivl om, at de forsvarende Champions League mestre fra Manchester City er skrækmodstanderen for alle de øvrige hold og for Barcas vedkommende også fordi, at klublegenden Pep Guardiola leder det engelske mandskab.

Real Madrid og PSG ser på forhånd også rigtige svære ud, selvom Barcas muligheder slet ikke kan afskrives mod de to stærke mandskaber. Bayern München ville normalt også høre til den absolut sværeste kategori, men tyskeren har store problemer med spillet denne sæson.

Arsenal topper Premier League og det vidner om stor aktuel styrke. Alligevel bør englænderne være til at tale med, for internationalt har de haft svært ved at skabe resultater, ligesom de havde det meget svært mod Porto i ottendedelsfinalerne. Til sammenligning vandt Barca både ude og hjemme over Porto i gruppespillet.

Dortmund eller Atlético Madrid ligner nok den bedste lodtrækning for Barca. Begge mandskaber halter noget efter i de hjemlige ligaer, hvor de er ustabile, så disse to hold bør være til at tale med.

Hvem Barca trækker afgøres altså kl. 12.00 i dag og her på fcbarcelona.dk er vi straks klar med resultatet af lodtrækningen, når den er foretaget.

championsleague6F

.:FORSIDE:.