fbpx
Annonce

Alves til Barcas fans: 'I må ikke svigte os!'

FCBARCELONA.DK - 18.04.22

// Dani Alves

Det ventes med spænding hvor mange fans der møder frem på Camp Nou til aftenens kamp mod Cádiz. Derfor har Dani Alves sendt en besked ud på de sociale medier, hvor han beder tilhængerne om at støtte holdet.

Dani Alves var ikke med mod Eintracht Frankfurt i torsdags, hvor tusindvis af tyske fans dominerede lydbilledet på Camp Nou. Brasilianeren forventes at være med mod Cádiz i aften og her håber han på god opbakning.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Hej Culers. Leve Barca eller ikke? Selvfølgelig leve Barca. Jeg er her for at invitere jer til den næste kamp. I må ikke svigte os, for I ved, at Camp Nou er fantastisk når vi står sammen. Vi håber at se jer til den næste kamp. Svigt mig ikke' kommer det fra ham i en video.

Om tilhængerne lytter til Dani Alves får man at se i aften kl. 21.00, når opgøret mod Cádiz fløjtes i gang. Kampen kan ses på TV2 Sport X.

.:FORSIDE:.