fbpx
Annonce

Agent: 'Messi og Neymar skal spille sammen - i Barca'

FCBARCELONA.DK - 19.03.21

// Neymar // Lionel Messi


Agenten André Cury, som har været ansat af Barca som scout i Sydamerika, og som havde en cetral rolle i Neymars skifte til Barca, udtaler, at Neymar og Messi skal spille sammen i Barca.

André Cury er et velkendt navn på Camp Nou, hvor han han har været med til at sende spillere som Arthur, Yerry Mina og Paulinho til Camp Nou. Derudover var Cury også altafgørende i Neymars skifte til Barca i 2013 og var også med i forhandlingerne, som for to år siden var tæt på at bringe brasilianeren tilbage til Barcelona.

Nu komer André Cury med overraskende udtalelser i forbindelse med fremtiden hos både Lionel Messi og Neymar, samt muligheden for, at de to gode venner kan spille sammen igen.

'Messi og Neymar kommer til at spille sammen igen, men ikke i PSG. De kommer til at spille sammen i Barca. Jeg vil elske at se Neymar sammen med Messi igen, men jeg vil have, at det er i Barca. Jeg tror ikke på, at det kan lade sig gøre i andre klubber. Det bliver i Barca, hvor de aldrig nogensinde burde være blevet skilt ad til at starte med. Jeg ville blive meget lykkelig hvis de blev forenet i Barca igen' sagde André Cury til El Litoral.

'For to år siden bad Barca mig om at hente Neymar tilbage, og det forsøgte vi. Vi manglede meget lidt for at få handlen igennem og bringe ham tilbage til Barcelona. Neymar ved dog, at han altid er velkommen i Barca, for tilhængerne ved, at han begik en fejl ved at rejse. Han indrømmede selv offentligt, at det var en fejltagelse'.

'Efter min mening er Joan Laporta en meget god præsident for Barca og jeg er sikker på, at han mere end nogen anden kan lykkes med at genforene Messi og Neymar i Barca. Jeg tror ikke, at Messi forlader Barca - det gør han ikke. Han bør slutte sin karriere i Europa i Barca-trøjen' sagde Cury til slut.

.:FORSIDE:.