fbpx
Annonce

AC blev den fjerde Barca-spiller med VM-scoring

FCBARCELONA.DK - 27.11.22

// Andreas Christensen // VM Qatar

Andreas Christensen kom lørdag på tavlen, da Danmark tabte med 2-1 til Frankrig. Den danske forsvarsspiller blev dermed den fjerde Barca-spiller, som scorede ved VM-slutrunden i Qatar.

Barca har som bekendt hele 17 spillere med i den igangværende VM-slutrunde i Qatar, hvor gruppespillet er godt i gang. Her er det indtil videre blevet til fire Barca-spillere, som er kommet på måltavlen for deres respektive landshold.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Først var det Ferran Torres med to scoringer og Gavi med en enkelt, som kom på måltavlen i Spaniens knusende sejr på 7-0 over Costa Rica. Og lørdag eftermiddag scorede Lewandowski sit første mål ved et VM nogensinde, da han nettede til 2-0 i Polens sejr over Saudi Arabien.

Lørdag aften var det så danske Andreas Christensen, som blev den fjerde Barca-spiller til at score ved VM i Qatar. Forsvarsspilleren headede bolden i mål efter et hjørnespark og udlignede til 1-1 mod Frankrig. Danskerne måtte dog i sidste ende se sig besejret med 2-1.

Denne søndag er der gode muligheder for at se flere Barca-mål ved VM. Her skal Spanien nemlig møde Tyskland, hvor adskillige Barca-spillere forventes at være med.

.:FORSIDE:.