fbpx
Annonce

Shakhtar skifter træner en uge inden mødet med Barca

FCBARCELONA.DK - 17.10.23

// Shakhtar Donetsk

Det er ikke et ukrainsk mandskab i balance der kommer til Barcelona om en uge, når Shakhtar Donetsk på næste onsdag lægger vejen fordi Estadi Olímpic, for blot en uge inden mødet, har de skiftet deres træner ud.

Et trænerskifte er udtryk for, at noget ikke fungerer. Derfor er det ikke nogen god nyhed for ukrainske Shakhtar Donetsk, at de har følt sig nødsaget til at erstatte hollandske Patrick van Leeuwen, efter kun lidt over tre måneder på posten.

Artiklen fortsætter under annoncen


Shakhtar meldte skiftet ud i går i en officiel udmelding, uden nærmere forklaring. Holdet indtager en tredjeplads i den lokale liga, mens de i Champions League gruppe H har lagt ud med en sejr og et nederlag.

Ny træner bliver klublegenden Darijo Srna, som nu skal lede holdet. Kroaten har klubrekorden med 536 kampe, og indtil trænerskiftet havde han rollen som sportschef. Nu bliver det altså Srna der skal stå på sidelinjen midt i næste uge på Estadi Olímpic Lluis Companys på Montjuic-bjerget.



.:FORSIDE:.