fbpx
Annonce

Messi er Europas farligste uden for feltet

Kristoffer Hanberg - 09.10.18

// Lionel Messi

Lionel Messi har i det seneste årti bevist, at han er i en klasse for sig. Også når det kommer til langskud, er argentineren enestående, hvilket hans statistik angående scoringer uden for feltet beviser.

Der er ikke det, Barcas anfører ikke kan med en fodbold. Lionel Messi har gennem karrieren udbygget repertoiret af fodboldmæssige egenskaber, men hvad angår langskud, har magikerens evner altid været i top.

Messi har således i løbet af de seneste ti sæsoner scoret astronomiske 57 mål uden for feltet, hvilket er mere end nogen anden fodboldspiller i Europas fem bedste ligaer. Senest scorede Barcas nummer 10 et spektakulært mål uden for feltet på Mestalla, da han efter et flot opspil, som involverede en tunnel på Valencias Geoffrey Kondogbia, iskoldt hamrede bolden i kassen til stillingen 1-1. 

Selvom Barcas præstationer hidtil har været svingende, var Messis magiske mål kendetegnende for hans sæson. Med 11 scoringer i alle turneringer af Messi er han Barcas topscorer, og han er dermed endnu engang på vej mod en banebrydende sæson.

.:FORSIDE:.