fbpx
Annonce

Ingen udebane er bedre til et mesterskab end Cornellá

FCBARCELONA.DK - 08.05.23

// La Liga // Espanyol

Om mindre end en uge kan Barca definitivt afgøre det spanske mesterskab, når de møder lokalrivalerne fra Espanyol på Estadi Cornellá-El Prat. Den bane vil alle Barca-tilhængere elske at vinde mesterskabet på.

Barca har det hele i egne hænder i ligaen og det er reelt kun et spørgsmål om tid, inden at mesterskabet er hus. Catalanernes forspring er så solidt, at det er urealistisk at Atlético Madrid eller Real Madrid kan nå at indhente dem.

Skæbnen vil, at Barca kan afgøre ligaen på søndag på Estadi Cornellá-El Prat, hvor lokalrivalerne fra Espanyol har hjemmebane. En sejr til Barca vil betyde, at mesterskabet er hjemme og det vil altså i givet fald ske foran Espanyols tilhængere.

Artiklen fortsætter under annoncen


Barcas tilhængerne ville naturligvis foretrække at fejre et mesterskab hjemme på Spotify Camp Nou, men skal det ske på udebane, findes der næppe et bedre sted end Cornellá-El Prat, udenfor den catalanske hovedstad.

Faktum er nemlig, at mange af de lokale Barca-fans hader Espanyol endnu mere end Real Madrid og derfor vil de glæde sig over den ydmygelse det vil være for Espanyol, at se Barca hjemføre trofæet på deres bane.

Reelt kan ydmygelsen bliver endnu større for Espanyol, for da både Real Madrid og Atlético Madrid spiller inden at Espanyol og Barca mødes, kan Barca reelt være mestre inden de løber på banen. Det kræver at begge Madrid-mandskaber sætter point til i deres respektive kampe mod henholdsvis Getafe og Elche.

I givet fald bliver det spændende at se, om Espanyol viser respekt med en såkaldt 'pasillo', hvor deres spillere danner æresport for Barca i rekspekt for det vundne mesterskab. Sådan et scenarie vil gøre meget ondt på Espanyols fans.



.:FORSIDE:.