fbpx
Annonce

Hvilken reaktion kommer der i aften mod Osasuna?

FCBARCELONA.DK - 31.01.24

// Osasuna

En ligakamp mod Osasuna plejer ikke at trække de helt store overskrifter, men kampen i aften på Estadi Olímpic er speciel, da det er den første efter Xavis melding om sit stop til sommer, samt den første efter 3-5 lussingen mod Villarreal.

Det bliver spændende at se, hvilken reaktion der kommer fra Barcas spillere ovenpå nogle meget begivenhedsrige dage, hvor problemerne kulminerede både sportsligt og på trænerposten. At tabe 3-5 på hjemmebane, for dernæst at høre Xavi melde sit stop til sommer, kan ikke undgå at sætte spor på humøret.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det bliver ikke nemmere af, at næsten halvdelen af førsteholdsspillerne sidder ude med skader, så Xavi endnu en gang er tvunget til at prøve noget nyt og sende de meget unge talenter på banen.

3-5 nederlaget i lørdags gjorde ondt på spillerne og her vil den normale følelse være et kæmpe ønske om at revanchere sig foran egne fans. Derfor må det forventes, at spillerne fra første minut går efter at afgøre kampen, samt ikke mindst holde koncentrationen fra start, så de undgår at komme bagud, som det er sket så mange gange denne sæson.

Xavis udmelding kan også fremprovokere en reaktion. Barca-træneren begrunder sit stop med personlige årsager, hvor han og familien føler et ubarmhjertigt pres, der nu har fået ham til at kaste håndklædet i ringen.

Det har spillerne sympati for og de vil helt sikkert gøre alt for, at Xavi får den bedst mulige afslutning som træner for holdet.

Kampen mod Osasuna fløjtes i gang kl. 19.00 og den kan ses på TV2 Sport X.






.:FORSIDE:.