fbpx
Annonce

Hvad skal Barca gøre med Riqui Puig?

Johannes Nibe Christensen - 03.03.22

// Riqui Puig

ps5 art


22-årige Riqui Puig var spået en større rolle under ledelse af træner Xavi Hernandez. Alligevel bliver den unge catalaner forbigået, når det gælder spilletid på Barcas førstehold. Nu er spørgsmålet, hvad der skal ske med Puig til sommer.

Puig har nemlig kun optrådt i 7 ud af 20 kampe under Xavi - svarende til 35%. Til sammenligning optrådte Puig i 41% af alle Koemans kampe i front for Barca-mandskabet og hele 48% under træner Setien. 

Puig, som mange tidligere har sammenlignet med netop Xavi, var i manges øjne fejlagtigt placeret på bænken under ledelse af Ronald Koeman, men det tyder på, at hollænderen ikke er den eneste, som mener, at Puig ikke har kvaliteterne til at spille for Barca. 

Artiklen fortsætter under annoncen


I de 7 kampe, som Puig har optrådt i for Barca, er det blevet til 300 minutter. I de minutter er det blevet til 0 mål og 0 assists. Med Pedri og Frenkie De Jong tilbage i storform, samt en sprudlende Gavi og en bundrutineret Busquets, er det svært at se, hvordan Puig skal finde vej til minutter på banen. For også unge Nico Gonzalez står foran i køen. 

Det leder til spørgsmålet om, hvad der skal ske med den stadig lovende midtbanespiller til sommer. Puig selv må alt andet end lige være frustreret over rollen som sjette valg på den centrale midtbane, men samtidig har han aldrig lagt skjul på sin kærlighed til klubben - om det er nok til at forblive i klubben er endnu uvist. Det er også stadig uvist om, hvorvidt træner Xavi Hernandez ser en fremtid for Riqui Puig i Barca-trøjen

For Barca er der flere overvejelser omkring et potentielt salg af catalaneren. Førnævnte Busquets er fyldt 33 år, og selvom Barca-kaptajnen har spillet en acceptabel sæson i år, så har den rutinerende midtbanegeneral ved flere lejligheder vist usikkerhed og tegn på, at han er i sin karrieres efterår. Et salg af Puig til sommer ville derfor betyde, at man i klubben besidder to defensive midtbanespillere (Frenkie De Jong og Nico), som kan dække Busquets-rollen - skulle Busquets vise sig ikke at have det påkrævede niveau næste år. En rolle, som Puig førhen også har spillet, og derfor ville han givetvis øjne kortere vej til en potentiel startopstilling, eller blot mere spilletid.

Barca står også overfor et transfervindue, hvor spekulationer omkring Erling Håland forbliver intakte. Derfor kunne et salg af unge Riqui Puig være med til at finansiere et eventuelt køb af nordmanden. 

.:FORSIDE:.