fbpx
Annonce

Hvad er Barcas planer med Pablo Torre?

Simon Arun Vrábel - 18.08.22

// Pablo Torre

Unge Pablo Torre blev hentet til Barca i begyndelsen af sommeren og planen er, at han skal testes med førsteholdet, men lige nu står han i en limbo hvor han hverken spiller kampe med førsteholdet eller Barca Atlètic.

Unge Pablo Torre står i øjeblikket i en svær situation, for der er ikke nogen klar aftale om, hvorvidt han tilhører førsteholdet eller Barca Atlètic. Den oprindelig plan var, at han skulle spille kampe og træne med førsteholdet på trods af, at han officielt skulle være en del af Barca Atlètic. Samtidig står flere klubber i kulissen og spørger ind til muligheden for en lejeaftale og det gør, at der skal findes en løsning hurtigst muligt.

Artiklen fortsætter under annoncen


Den 19-årige Pablo Torre var sommerens første officielle forstærkning, da aftalen på tre millioner euro blev offentliggjort i starten af juni. Den unge offensive midtbanespiller blev hentet til Barca med henblik på at blive en del af førsteholdet hurtigst muligt og Xavi har da også flere gange udtalt sig positivt om den unge spanier. I klubbens Pre-season spillede han da også en formidabel kamp imod Olot og derfor er forventningerne til det unge stjerneskud da også store.

Faktum er dog, at konkurrencen på den offensive midtbane er enorm, hvor der kun er to pladser at kæmpe om. Gavi, Pedri, Sergi Roberto, Frenkie de Jong, Franck Kessié og Pjanic er blot nogle af de mange førsteholdsspillere, som kan dække samme position og derfor er udsigten til spilletid meget lang. Dertil kommer rygterne om Bernardo Silvas ankomst til Camp Nou og derfor ser fremtiden ud til at ligge hos Barca Atlètic mere end førsteholdet.

Pablo Torre har dog ikke trænet en eneste gang med Barca Atlètic og han var også udeladt helt af truppen imod Rayo Vallecano. Nu står den unge spanier i en limbo og derfor har Xavi en opgave i, at finde ud af hvad han vil med Torre.

Ud over kampen imod Olot hvor han spillede én halvleg har Torre kun spillet 86 minutter i løbet af klubben pre-seson i USA og derfor kunne en lejeaftale i en anden La Liga klub være en oplagt løsning for den unge spanier.

 

.:FORSIDE:.