fbpx
Annonce

Medie: Gavi er blevet skadet ved landsholdstræningen

FCBARCELONA.DK - 11.10.23

// Gavi

Der er måske dårlige nyheder på vej fra den spanske landsholdslejr. Der er meldinger om, at Gavi måtte forlade træningen i går aftes grundet skadesproblemer, men det er endnu uvist hvor alvorlig skaden er.

Det er tv-stationen Cadena SER der rapporterer fra den spanske landsholdslejr om Gavis manglende deltagelse ved træningen tirsdag aften. Midtbanedynamoen er udtaget til de to landskampe mod Skorland og Norge, hvor han var udset en nøglerolle.

Artiklen fortsætter under annoncen


Når Gavi ikke kan træne med, er det fordi der er noget der generer ham og der er allerede forlydender om, at han måske meget snart returnerer til Barcelona. Landstræner Luis de la Fuente vil helt sikkert ikke sende en småskadet spiller i aktion i fare for, at skaden forværres.

Nu ventes der på nyt omkring Gavis tilstand og det forventes at komme i løbet af dagen, når landsholdets læger har fået undersøgt Barca-spilleren grundigt.

Hjemme i Barcelona holder man vejret, for det sidste man har brug for er endnu en skadet spiller. I forvejen sidder Pedri, De Jong, Raphinha, Lewandowski og Yamal ude med skader.



.:FORSIDE:.