fbpx
Annonce

Freixa: 'Neymar-handel kan vælte Barcas økonomi'

Christoffer Alexander Dela-Westerberg - 29.08.19

© Getty Images
// Neymar

Den tidligere direktør og præsidentkandidat hos FC Barcelona, Toni Freixa, er bestemt ikke lun på ideen om et Neymar-comeback. Han mener en sådan handel vil sætte hele Barcelonas sportslige projekt over styr.

Neymar-sagaen har kørt på højtryk over sommeren, og tirsdag eftermiddag kunne flere medier berette om, at PSG og Barcelona nærmede sig en aftale om den brasilianske stjerneangriber. Spørger man den tidligere præsidentkandidat hos Barca, Toni Freixa, vil et tilbagekøb af Neymar dog bestemt ikke være nogen god ide.

I et interview med Radio Marca var Freixa meget direkte i sine kommentarer til rygterne. 'Hvad vi er i færd med, er at sætte det sportslige projekt og den økonomiske stabilitet på spil. Jeg ved ikke hvis interesser, der er i spil, men det er bestemt ikke Barcelonas' kom det kontant fra catalaneren.

'Jeg er målløs over al den polemik. Jeg forstår ingenting. Jeg håber det er løgn.' udtalte Freixa, der altså bestemt ikke er fan af ideen om, at bringe Neymar tilbage på Camp Nou. Indenfor få dage vil der komme en afklaring på hele Neymar transfersagaen.

.:FORSIDE:.