fbpx
Annonce

Et skifte til Dortmund kan være godt for Ansu Fati

Rune Stentoft Arlbjørn - 01.05.20

© Getty Images
// Ansu Fati
Torsdag blev Ansu Fati sat i forbindelse med et skifte til tyske Borussia Dortmund. Kigger man nærmere på interessen fra Dortmund, vil det måske ikke være et helt dumt skifte for den unge Ansu Fati.

Barca planlægger angiveligt at hente flere store profiler til angrebet den kommende sommer. Her tænkes der på Lautaro Martínez og Neymar. Dertil har Barca Lionel Messi, Suárez, Griezmann, Dembélé og Braithwaite.
 
Kommer de to sydamerikanere til klubben, så vil det gøre vejen til spilletid for Ansu Fati endnu sværere. Han er endnu ikke fyldt år 18, så fast spilletid er essentielt for hans udvikling. Derfor vil det måske ikke være helt dumt at tage til Dortmund.
 
Dortmund har i de senere år været et godt sted at udvikle sig som ung spiller. De seneste år har spillere som Pulisic, Dembélé, Hakimi og Sancho fået deres gennembrud på den store scene, så Dortmund er et godt sted at være som ung spiller.
 
I Dortmund vil Ansu Fati formenlig kunne få mere spilletid end i Barca, da vejen hertil er kortere, især taget i betragning af, af tyskerne angiveligt står overfor et salg af Sancho. Derfor vil det give god mening at tage til Dortmund.

Barca vil dog ikke slippe Ansu Fait helt, så en lejeaftale eller et salg med tilbagekøbsklausul vil være ideelt.
.:FORSIDE:.