fbpx
Annonce

Er Cillessen den bedste reservekeeper i verden?

Theis Brandt - 27.04.18

Jasper Cillessen holdt nullet, da Barca i lørdags sikrede sig Copa del Rey-trofæet mod Sevilla. Han har spillet alle kampene i pokalturneringen i denne sæson, hvor Barca kun har lukket 2 mål ind i de 7 kampe.

Den hollandske landsholdsmålmand Jasper Cillessen har langt mellem spilletiden i Barca, men når han får chancen, griber han den altid. I lørdags lavede hollænderen endda en assist, da han med et fremragende udspark sendte Coutinho alene ned mod Sevillas mål.

Cillessen har spillet fast i pokalturneringen i denne sæson, og fået en enkelt kamp i Champions League mod Sporting Lissabon. I de i alt 8 kampe som Cillessen har stået i, har Barca kun lukket 3 mål ind. Det er ganske imponerende tal, og ikke nok med det, så har han muligvis også lavet årets redning i Barca, da han på smukkeste vis afværgede Bas Dost fra Sporting i Champions League.

Cillessen høster stor for sin professionalisme, for han brokker sig aldrig, og samtidig har han en evne, til at gribe chancen når han får den. Hollænderen er måske for god til at være reservekeeper, og selvom flere klubber er interesserede i målmanden, så tyder alt på, at han også næste sæson, kan agere som verdens muligvis bedste reservekeeper i Barca.

 

.:FORSIDE:.