fbpx
Annonce

Casadó: ’Der er en god atmosfære på førsteholdet’

Simon Arun Vrábel - 20.12.23

// Marc Casadó

Efter at Marc Casadó havde siddet på bænken da Barca mødte Valencia, var kaptajnen for Barça Atlètic med i startopstillingen, da holdet spillede uafgjort imod Ponferradina. Efter kampen blev han spurgt til situationen på førsteholdet.

Søndag aften tog Barça Atlètic imod Ponferradina, som inden kampen lå to pladser over andetholdet Barca Atlétic på fjerdepladsen, og derfor var det også noget skuffede, at catalanerne måtte nøjes med 1-1 på hjemmebane. Efter kampen var den fremmødte presse dog mere interesseret i at tale med holdets kaptajn om situationen på førsteholdet end det uafgjorte resultat.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


’Førsteholdet går ikke igennem deres bedste periode i øjeblikket, men det er et fantastisk hold med nogle ekstraordinære spillere, og der er en god atmosfære på førsteholdet’, indledte Casadó ifølge Mundo Deportivo.

’Jeg tror at holdet vil slutte højere i tabellen, for den måde tingene bliver gjort på, er rigtig god. Personligt forsøger jeg at spille så meget som jeg overhovedet kan, men jeg gør, hvad end jeg bliver bedt om, om det så er at sidde på bænken som reserve eller spille for andetholdet’, kom det fra Casadó, som bar anførerbindet i kampen imod Ponferradina.

Efter 17 runder er Barça Atlètic på sjettepladsen med 28 point og et enkelt point op til playoff-pladserne og syv point op til førstepladsen.



 

.:FORSIDE:.