fbpx
Annonce

Barca skal møde et Inter-hold i storform

Kristian Vang Sørensen - 05.11.18

// Inter

Efter lørdagens storsejr på 5-0 over Genoa har Inter nu vundet de seneste syv kampe i deres hjemlige liga og italienerne har vist gode takter både defensivt og offensivt. En svær kamp venter Barca i Milano.

Faktisk har italienerne i de seneste ti kampe på tværs af alle turneringer kun tabt én kamp, og det var netop kampen mod Barca på Camp Nou, som bekendt endte med en 2-0 sejr til hjemmeholdet.

Efter en skidt start på ligaen, er der nu kommet styr på taktikken for Spallettis tropper, hvor især defensiven har imponeret stort. På nuværende tidspunkt er Inter det hold, som har lukket færrest mål ind i Serie A med blot seks mål i 11 kampe. Hertil kommer, at offensiven på det seneste også er begyndt at vise tænder med otte mål i blot to kampe.

Siden Barca-kampen har Inter vundet 3-0 over Lazio på udebane, og senest altså 5-0 over Genoa på hjemmebane. Det er altså et Inter-hold, som virkelig har fået tingene til at lykkes i de sidste to kampe, der venter Barca på tirsdag.

Opgøret mod Barca i Champions League kommer altså på et tidspunkt, hvor Inter virkelig har fået spillet til at køre, og der er ingen tvivl om, at italienerne vil forsøge at revanchere det seneste opgør på Camp Nou, hvor Spallettis spillere på intet tidspunkt truede Barca. Der er derfor næppe nogen tvivl om, at det vil være et tændt Inter-hold, som på tirsdag tager imod Barca i Milano i et opgør, som kan sikre Barca videre avancement i turneringen.

.:FORSIDE:.