fbpx
Annonce

AC kan forvente en startplads mod Bilbao søndag

FCBARCELONA.DK - 20.10.23

// Andreas Christensen

Meget tyder på, at Andreas Christensen kan forvente en plads i startopstillingen, når Barca på søndag tager imod Athletic Club Bilbao. Spørgsmålet er mere, hvem der kommer til at spille ved siden af ham i det centrale forsvar.

På søndag skal Barca i gang igen efter landskampspausen, når de møder Athletic Club Bilbao hjemme på Estadi Olímpic Lluis Companys. Her ventes det med spænding hvordan Xavi sammensætter sit hold, for flere af hans spillere er vendt trætte tilbage fra landskampe, mens andre er ude med skader.

Artiklen fortsætter under annoncen


Givet er det, at Jules Koundé ikke kan spille på søndag på grund af en knæskade og dermed er der kun Ronald Araujo, Andreas Christensen og Iñigo Martínez til at dække de to pladser i det centrale forsvar. Her virker det oplagt, at danskeren får den ene af pladserne.

Andreas Christensen har spillet meget denne sæson og han nyder tydeligvis Xavis tillid. Dertil kommer, at han ikke kom i aktion for Danmark mod San Marino tirsdag, så det er en udhvilet spiller som Xavi har fået tilbage.

Det kan man ikke sige om Ronald Araujo. Han spillede to hele kampe for Uruguay og dertil kommer, at han først træner med fra i dag, hvilket slet ikke er optimalt forud for kampen søndag aften.

Xavi har ikke for alvor vist tillid til Iñigo Martínez, men baskeren har ikke spillet landskampe og er derfor udhvilet, så måske det bliver ham der får pladsen ved siden af Christensen, når Bilbao lægger vejen forbi den catalanske hovedstad. Det vil i givet fald blive en speciel kamp for Martínez, for han kom netop fra Bilbao i sommer.

Hvad Xavi vælger får man svaret på en time inden kampstart, der er søndag aften kl. 21.00.



.:FORSIDE:.