fbpx
Annonce

Andreas Christensen: 'Jeg er glad for at have scoret'

FCBARCELONA.DK - 30.04.23

// Andreas Christensen

Andreas Christensen vendte flot tilbage i går mod Real Betis efter hans skadespause. Han spillede en god kamp og scorede samtidig sit første mål for Barca, så det var naturligt en glad dansker der udtalte sig efter kampen.

'Jeg er glad for at være tilbage. Det har været fem uger, hvor jeg ikke har kunne hjælpe holdet, men jeg følte mig godt tilpas. Jeg er glad for at have scoret. Det var en chance jeg ikke måtte misse' indledte han, da Barca TV bad om en kommentar umiddelbart efter kampen.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Det var vigtigt med en hurtigt reaktion efter vores kamp forleden. Vi startede godt, men måske vi slappede lidt for meget af efter vores første mål. Da det røde kort kom, genfandt vi vores rytme og det er meget vigtigt for holdet, på grund af den måde vi spiller på. Det tror jeg alle kan se' sagde han videre.

'Kampen i dag var en god mulighed for, at få de gode følelser tilbage og genfinde rytmen. Vi kan altid gøre det bedre, men vi er på rette vej' fortsatte danskeren.

'Mesterskabet er tæt på, men vi skal tage et skridt af gangen og tænke på næste kamp. Det er vigtigt at gøre tingene som vi plejer' afsluttede han.



.:FORSIDE:.