fbpx
Annonce

Alba: 'Det er en finale som vi skal vinde'

FCBARCELONA.DK - 23.11.21

instabar


Jordi Alba havde fået tjansen i går at holde pressemøde forud for kampen i aften mod Benfica på Camp Nou. Han forventer en svær opgave, men han forsikrede om at holdet er motiveret og tror på ,at de kan hente de tre point.

'Det er klart, at sejren over Espanyol gav os rigtig meget selvtillid. I morgen er det en finale, hvor vi går efter at vinde. Vi tror rigtig meget på det og vi er meget motiverede. Det er en svær modstander, men vi skal udnytte, at vi spiller på hjemmebane' indledte han.

Artiklen fortsætter under billedet
ps5 art


Her er hvad Alba ellers sagde:

Forventninger til kampen:
'Det bliver som i den første kamp. De er gode på kontra og har samtidig store kvaliteter. De har spillere der er gode individuelt og de ved hvad der er på spil. Jeg forestiller mig noget lignende den første kamp.  Vi afhænger kun af os selv for at komme videre til 1/8 finalen'.

Stemningen på Camp Nou mod Espanyol:
'Man så tydeligt at det var Xavis første kamp. Når Barcas tilhængere presser på, er der kampe der vindes af dem. Jeg har oplevet den modsatte side af mønten, da vi mødte Valencia'.

3-0 nederlaget mod Benfica i Portugal:
'Jeg mener vi havde fortjent at vinde på deres bane, for vi havde rigtig mange chancer, men vi fik ikke bolden ind. Vi fortjente ikke at tabe 3-0. Jeg så kampen hjemmefra og jeg mener ikke at vi var så dårlige'.

Træningen med Xavi:
'Træningen er meget spændende og meget krævende. Vi er meget tilfredse. Der er kommet ændringer, men jeg vil ikke nedgøre dem der var der før. Det er aldrig rart at skifte træner, men vi har det fint med Xavi. Det er en ekstra motivation at have ham som træner og vi vil gøre alt for, at han bliver stolt'.

Sammenligning med Koeman:
'Han gjorde et godt stykke arbejde. Vi vandt pokalen uden at nogen forventede det. Jeg er Koeman meget taknemmelig. Jeg mener Xavi er den rigtige til at komme, på grund af den måde han kender klubben på. Han kommer helt sikkert til at hjælpe os meget'.

Sergio Agüeros hjerteproblemer og karriere:
'Det er ikke let at sidde udenfor på grund af sådan noget. Det er hverken let eller behageligt, men han er ved godt mod. Han er en positiv fyr og jeg tror han opmuntrer os mere end omvendt. Der er ham selv der afgør om karrieren er slut'.

.:FORSIDE:.