fbpx
Annonce

Xavi: 'Vi manglede igen at lukke kampen'

FCBARCELONA.DK - 08.01.24

 


Xavi glædede sig over sejren over UD Barbastro i Copa del Rey, da han holdt pressemøde efter kampen. Samtidig ærgrede han sig over, at holdet ikke evnede at lukke kampen og at det derfor blev spændende til sidst.

'Det blev endnu en kamp, hvor vi gjorde det svært for os selv. Vi havde kampen fuldstændig under kontrol ved 0-2 og så laver vi en fejl på et hjørnespark. Jeg synes vi spillede en god kamp, men vi kom igen i problemer. Vi må ikke forære så meget væk, som vi gør, men generelt var det en positiv kamp' indledte han.

'Vi spillede endnu en kamp, hvor vi igen kom i problemer. En enkelt fejl kan koste dig en titel, men alle har det svært i denne turnering. Sådan er Copa del Rey'.

Artiklen fortsætter under annoncen


Her er hvad Xavi også sagde:

Dommerens præstation:
'Jeg så ikke straffesparket, men man har sagt til mig, at Joaos (Félix, red) scoring var korrekt. Det er ærgerligt, at man ikke har VAR i denne turnering. Jeg forstår det ikke. Vi er i 2024 og der burde også være VAR på de små stadions'.

Endnu en smal sejr:
'Vi gav stort set ikke noget væk, kun disse to situationer. Ikke mere. Det var en kamp som vi kunne have vundet stort, men når du ikke gør det, kan det blive straffet. Vi manglede igen at lukke kampen'.

Indtrykket af kampen:
'Vi spillede en seriøs første halvleg og kampen syntes afgjort, men denne slags kampe kan altid blive komplicerede. At det blev svært var vores egen skyld, men vi er i ottendedelsfinalen og det var vores mål'.

Iñigo Martínez blev skadet igen:
'Det er i det andet ben. Han skal undersøges i morgen og vi må håbe, at det ikke er alvorligt'.

Semifinalen i supercuppen på torsdag:
'Vi er motiverede og spændte, for det er den første titel som vi spiller om'.



// Xavi // UD Barbastro
.:FORSIDE:.