fbpx
Annonce

Udvisningen til Araújo giver Xavi store problemer

Simon Arun Vrábel - 16.01.24

 


Ronald Araújo fik to gule kort i søndagens Supercup-finale, og det betyder, at Xavi må se bort fra den stærke forsvarsspiller, når holdet på torsdag møder Unionistas i pokalturneringen. Det stiller træneren i en svær situation.

Ikke nok med at truppen lider under en lang række skader, som gør det svært for Xavi at sætte et potent hold, så må cheftræneren også se bort fra Ronald Araújo til torsdagens Copa del Rey-kamp imod Unionistas, og det gør alternativerne i forsvaret få.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ronald Araújo spillede en kamp imod Real Madrid i søndagens Supercup-finale, som han sikkert gerne vil glemme så hurtigt som muligt. I første halvleg rev forsvarsspilleren nemlig Vinicius Jr. omkuld i straffesparksfeltet, og modtog i den forbindelse et gult kort, og i anden halvleg betød en klodset takling, at Araújo fik sit andet gule kort.

Karantænen, hvis længde endnu ikke er offentliggjort, fortæller avisen Sport, at Araújo skal afsone på torsdag, når Barca møder Unionistas i kampen om en billet til kvartfinalen i Copa del Rey. Det efterlader Xavi i en ualmindelig svær situation, for det betyder, at kun tre af holdets syv forsvarsspillere står til rådighed til en kamp, som man ikke kan tåle at tabe.

Iñigo Martínez, Marcos Alonso og João Cancelo er forsat skadet, og med Araújo ude af billedet, efterlader det kun Andreas Christensen, Jules Koundé og Alejandro Balde til den bagerste kæde. Derfor må det forventes, at Xavi trækker på spillere fra andetholdet, og her var især Héctor Fort en positiv oplevelse, da holdet spillede den forrige runde i pokalturneringen imod Barbastro.

Det er første gang i Araújo’s karriere, at han har fået to gule kort i en kamp, imens han to gange tidligere har oplevet at få et direkte rødt kort.



// Ronald Araujo
.:FORSIDE:.