fbpx
Annonce

Pedri: 'Jeg lytter til Messi og lærer'

FCBARCELONA.DK - 13.11.20

© Getty Images
// Pedri

Den blot 17-årige Pedri har imponeret stort i Barcelona og i et interview fortæller han om sine første måneder i klubben. Pedri er meget ærlig om hvad han skal forbedre og her spiller Messi tydeligvis en vigtig rolle.

Det er nyhedsbureauet EFE der har talt med Pedri. Her er hvad han sagde:

Hvad er de første indtryk?
'Lige nu går det rigtig godt. Det er en dejlig oplevelse, selvom jeg er væk fra dem der omgiver mig og som elsker mig. Jeg laver det jeg kan lide, hvilket er at spille fodbold, så det går fint. Det er meget svært at være i Barca, men jeg mener at have vist, at jeg kan være her. Det har givet selvtillid at spille vigtige kampe'.

Hvordan er forholdet til Messi?
'Som det sker for alle andre, blev jeg noget tavs, da jeg mødte ham personligt, men som dagene gik, så jeg ham som en normal person og en ven i omklædningsrummet. Det er godt at kunne træne og spille med verdens bedste. Vores forhold er godt. Han giver altid gode råd på banen, som jeg mener en anfører skal gøre. Man bliver stolt når Messi giver dig gode råd og jeg forsøger altid at lytte og lære'.

Hvad kan Pedri forbedre?
'Ved træningen forsøger jeg skyde på mål, for det er noget jeg skal forbedre. Også det fysiske skal forbedres og det arbejder jeg på. Det vil gøre mig bedre i fremtiden'.

Sammenligninger med Michael Laudrup:
'At blive sammenlignet med sådan en spiller gør dig stolt, men jeg skal være Pedri og skabe min egen karriere. Selvfølgelig har jeg kigget på Iniesta eller Laudrup for at lære af dem, men jeg skal være mig selv'.

Reaktionen ved at starte inde i El Clásico?
'Jeg blev meget glad, for jeg havde stor lyst til at spille den og det et drøm jeg har haft siden jeg var barn og så den i tv. Nu er drømmen opfyldt og jeg er Koeman og holdkammeraterne meget taknemmelig for at gøre det nemt for mig'.

Springet fra Las Palmas til Barcelona:
'Jeg kom fra Las Palmas i anden division og havde ikke samme erfaring som de andre spillere, men jeg forsøgte at anstrenge mig og arbejde for det. Jeg er stolt over det jeg har opnået og jeg ved jeg skal fortsætte mit arbejde, for at spille mange minutter som muligt'.

.:FORSIDE:.