fbpx
Annonce

Paranaense bekræfter Vitor Roques skifte til Barca!

FCBARCELONA.DK - 02.12.23

 

 
Intet er endnu officielt bekræftet fra Barcas side, men sent lørdag aften meldte Athletico Paranaense ud, at Vitor Roque spiller sin sidste kamp for klubben i morgen, inden at han fortsætter karrieren i europæisk fodbold.

Vitor Roque kommer til Barca når januars transfervindue åbner. Det må være konklusionen efter den udmeldning der er kommet fra angriberens klub Athletico Paranaense. 'Sidste aktion foran Athleticos tilhængere. Kampen mod Santos bliver Vitor Roques sidste i Ligga Arena, inden han sætter kursen mod Europa' lyder det fra brasilianerne.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Med den udmelding giver klubben sine tilhængere muligheden for at tage afsked med Vitor Roque, der har været en af holdets helt store profiler denne sæson.

Barca har endnu ikke kommenteret udmeldingen, der ikke nævner FC Barcelona ved navn, men der er næppe tvivl om, at det er første skridt i Vitor Roques skifte til Barca til januar. Planen var ellers oprindeligt at vente indtil sommer.

Nu venter alle på en officiel reaktion fra Barca, hvor de kommer med mere information om det forestående skifte.



// Vitor Roque
.:FORSIDE:.