fbpx
Annonce

Officielt: Martin Braithwaite får trøje nummer 9

Rune Stentoft Arlbjørn - 06.10.20

// Trøjer // Ronald Araujo // Iñaki Peña // Fernandes // Martin Braithwaite


Tirsdag efter transfervinduets lukning stod det endelig klart hvilke spillere Barca har at gøre med i denne sæson. Samtidig har Barca nu endegyldigt bekræftet trøjenumrene og her skifter Martin Braithwaite til trøje nummer 9.

Da Martin Braithwaite kom til klubben i februar tidligere på året valgte han at spille i trøje nummer 19, som var blevet ledig efter, at Carles Aleñá var blevet udlejet til Real Betis. Nu skifter danskeren dog nummer til trøje nummer 9. Det trøjenummer er blevet ledig efter, at Luis Suárez har forladt klubben.

Det står samtidig også klart, at Ronald Araujo får trøje nummer 4, som er blevet ledig efter at Ivan Rakitic har forladt klubben. Uruguayaneren spillede seks gange for catalanerne i sidste sæson og i denne sæson har han spillet mod Celta og Sevilla.

Riqui Puig er også endegyldigt blevet rykket op på førsteholdet. Her overtager han Rafinhas nummer 12, der blev solgt til Paris Saint-Germain mandag aften. Braithwaites gamle nummer 19 bliver sendt videre til Matheus Fernandes.

Inaki Pena får ikke et trøjenummer på førsteholdet. Han tilhører stadig officielt set Barca B, men han vil stadig træne med førsteholdet på jævnlig basis.

Se alle trøjenumrene herunder.

https://twitter.com/FCBarcelona_es/status/1313449263037403136/photo/1

.:FORSIDE:.