fbpx
Annonce

Officielt: Barca tager afstand fra kontraktafsløring

FCBARCELONA.DK - 31.01.21


Barca er hurtigt kommet med en reaktion på avisen El Mundos afsløring af Leo Messis kontrakt med klubben. Klubben afviser ethvert medansvar i sagen og kommer med sin fulde opbakning til Messi.

Der gik ikke mange minutter fra avisen El Mundos afsløring af Messis kontrakt med Barca, til at der kom en skarp reaktion fra klubben. Her skriver man følgende:

'Efter at avisen El Mundo i dag bringer den professionelle kontrakt mellem FC Barcelona og spilleren Lionel Messi, vil klubben beklage offentliggørelsen, da det drejer sig om et privat og fortroligt dokument mellem parterne.

FC Barcelona afviser kategorisk ethvert ansvar i offentliggørelsen af dette dokument og der vil blive taget initiativ til retslige skridt mod avisen El Mundo, for de skader som offentliggørelsen kan medføre.

FC Barcelona udtrykker sin absolutte støtte til Lionel Messi, specielt overfor ethvert forsøg på at skade hans image og skade forholdet til den klub hvor han har udviklet sig til den bedste spiller i fodboldens historie'

At Barca kommer med en så hurtig og skarp reaktion viser med al tydelighed, at man frygter at sagen kan mindske mulighederne for at overbevise Messi om, at han skal blive i klubben efter denne sæson.

.:FORSIDE:.