fbpx
Annonce

Messi og Griezmann er den farligste duo i La Liga

Rune Stentoft Arlbjørn - 30.03.21

// Lionel Messi // Antoine Griezmann


Barca er med stor afstand til nummer to det hold, der har scoret flest mål i La Liga indtil videre i denne sæson. Her har Messi og Griezmann bidraget til mange af de mål, hvilket gør dem til den farligste duo i La Liga.

I La Liga har Barca scoret 67 mål i 28 kampe i ligaen indtil videre, mens holdet også scoret 100 mål i alle turneringer. I ligaen er der langt ned til det næstmest scorende hold i Atlético Madrid med 51 mål. Messi er også den mest scorende spiller i ligaen med 23 mål, foran Suárez med 19 og Benzema med 17.

Messi er ikke kun topscorer i La Liga. Han er også den spiller med flest assist med otte af slagsen sammen med Iago Aspas, Marcos Llorente og Toni Kroos. Det betyder, at Messi har bidraget til 31 mål i denne sæsons La Liga, hvilket er klart mest af alle.

Hvis man tager Griezmanns mål og assist med i den udregning, så finder vi den bedste spanske rækkes mest dødsensfarlige angrebsduo. Griezmann har scoret otte mål og lavet seks assist i ligaen, så han har været med i 14 mål.

Lægger man de 14 mål til Messis 31 af dem, så har argentineren og franskmanden sammen bidraget til 45 mål i ligaen i denne sæson. Det er med pæn afstand ned til den næstmest farligste duo i Suárez og Llorente, som har 38 mål og assist til sammen.

Hvis mankigger udover La Liga og tager alle turneringer med i denne sæson, så kommer Messi og Griezmann op på 65 mål og assist til sammen. Messi har scoret 29 mål og lavet 11 assist, mens det er blevet til 14 mål for Griezmann og 11 assist. Med 11 kampe tilbage i 2020-21 sæsonen kan det samlede antal blive endnu højere.

.:FORSIDE:.