fbpx
Annonce

Memphis: 'Vi viste tro og stor karakter'

Anders Lang Jensen - 28.11.21

// Villarreal // Memphis Depay

instabar


Efter en periode uden mål tidligere i sæsonen sørgede Memphis Depay for en vigtig scoring lørdag aften mod Villareal. Angriberen er nødt til at levere flere mål til holdet, for Barca mangler det, konstaterede han efter sejren.

Det var tre særdeles vigtige point, der kom ind på kontoen med 3-1-sejren ude over Villareal. Samtidig leverede Barca også en solid indsats, der efter Xavis ankomst er mindst lige så vigtig at se. Det var en præstation og sejr, som kommer holdet godt ifølge Memphis Depay.

Artiklen fortsætter under annoncen


’Vi havde brug for denne sejr. Jeg er glad - for at score og for at tilføje de tre point. Jeg er nødt til at score flere mål, fordi holdet har brug for det, og jeg vil hjælpe os med at vokse. Vi havde en tro og stor karakter i vores præstation’, sagde Memphis til Barca TV efter opgøret.

Hollænderen har indtil videre været straffesparksskytte for Barca, men det var Philippe Coutinho, der fik lov at lukke kampen fra 11-meterpletten.

’Coutinho tog sparket, fordi han bad mig om det. Vi er et team, og vi er her for at hjælpe hinanden. Det var hans øjeblik, og han havde brug for selvtilliden, der følger med. Hvis han er glad, er jeg glad’, slutter Memphis.

Sejren betyder at Barca fortsat ligger på syvendepladsen, men nu kun med syv point op til Real Madrid på førstepladsen. De hvide spiller i aften topkamp mod Sevilla.

.:FORSIDE:.