fbpx
Annonce

Medier: Inter viser interesse for Sergi Roberto

FCBARCELONA.DK - 01.07.21

// Sergi Roberto


Sergi Roberto er en af de spillere der muligvis forlader Barca denne sommer. Manchester City har været nævnt som et varmt emne, men nu er Inter angiveligt kommet på banen og har forespurgt på midtbanespilleren.

Koeman har angiveligt intet imod at slippe Sergi Roberto, hvis der skulle komme et godt tilbud på catalaneren. Modsat er han også indstillet på at beholde den alsidige spiller, så alt kan reelt ske.

Der har før været forlydender om, at Pep Guardiola fra Manchester City er den eneste der kan lokke Sergi Roberto væk fra Barca. Nu bringes Inter imidlertid også i spil på rygtebørsen, for flere italienske medier melder samstemmende om interesse. Det skriver avisen El Mundo Deportivo.

Der spekuleres i, at Sergi Roberto kan blive en del af betalingen for Inters angriber Lautaro Martínez, som endnu ikke har forlænget med sin klub og som Barca længe forgæves har jagtet.

.:FORSIDE:.