fbpx
Annonce

Medie: Ter Stegen vender tilbage to uger før tid

Anders Lang Jensen - 09.01.24

// Ter Stegen

Marc-André ter Stegen blev rygskadet i november og blev i midten af december opereret for problemerne. Her blev det meldt ud, at der ventede to måneders pause, men tyskeren er angiveligt foran tidsplanen for en retur.

Den franske læge Amélie Léglise, der opererede Marc-André ter Stegen, forklarede, at der ville være tale om en efterfølgende pause på to måneder. Dermed har Barca kigget frem mod et comeback til førstemålmanden tidligst i midten af februar, men måske kan den vigtige tysker være tilbage tidligere.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge journalisten Alex Pintanel, der blandt andet repræsenterer medierne RAC1 og Marca, er Marc-André ter Stegen nemlig forud for tidsplanen, hvor udviklingen i de seneste uger har været særdeles positiv. Faktum er derfor angiveligt, at målmandens comeback kan rykkes to uger frem.

Det vil i stedet betyde, at Barca kan få den vigtige sidste skanse tilbage på banen allerede i slutningen af måneden eller begyndelsen af februar. Dermed ligner det heldigvis også, at Ter Stegen kan stå til Xavis rådighed til den første Champions League-kamp mod Napoli den 21. februar.

terstegen1

 

.:FORSIDE:.