fbpx
Annonce

Medie: Juventus vil leje Frenkie de Jong

Anders Lang Jensen - 23.01.22

// Frenkie de Jong

ps5 art


Der har den seneste tid været spekuleret i, om Barca vil være åbne for at sende hollandske Frenkie de Jong videre for at skabe luft i budgetterne. Interessen fejler ikke noget, og italienske Juventus forsøger sig inden vinduets lukning.

Barcas unge midtbanetalenter har imponeret stort og virkelig slået deres navne fast på førsteholdet i det catalanske. Gavi, Nico og Pedri er alle blevet vigtige spillere, og det kan friste ledelsen til at sælge Frenkie de Jong, der ikke har udviklet sig som håbet i det seneste års tid.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge det italienske medie Calciomercato, pønser den italienske storklub Juventus på, at bringe den hollandske landsholdsspiller til Torino inden januarvinduets lukning. Juventus vil i første omgang leje De Jong, men skal en aftale på plads, kræver Barca, at lejeaftalen skal indeholde en obligatorisk købsoption.

Calciomercato beretter, at et muligt scenarie er, at Barca og Juventus kan blive enige om en 18 måneder lang lejeaftale med Frenkie de Jong. Herfra vil Juventus være tvunget til at betale den en obligatorisk købsoption, der skal ligge på mellem 50 og 60 millioner euro.

I potentielle forhandlinger med italienerne kan Barca desuden udnytte interessen i Frenkie de Jong til at presse Alvaro Morata til Barca. Juventus kan på den måde afbryde lejeaftalen med Morata, så angriberen i stedet vender tilbage til Atletico Madrid, der så kan sende spanieren til Camp Nou.

.:FORSIDE:.