fbpx
Annonce

Medie: Ingen coronasmittede i Barcas trup

FCBARCELONA.DK - 07.05.20

// Coronavirus


Der er endnu ikke kommet officielle udmeldinger fra testen af Barcas spillere i går morges, men nu melder det catalanske medie RAC1, at alle spillerne i truppen er sunde og raske og uden corona.

Der blev ikke fundet corona blandt Barcas spillere, trænere og resten af staben. Det er RAC1 der kommer med nyheden i venten på en mere officiel udmelding fra Barca selv.

Samtlige spillere blev testet i går med undtagelse af Dembélé, der først kan spille til august. Alle ankom de til træningsanlægget Ciutat Esportiva, hvor de først og fremmest skulle gennem en coronatest, men også en mere almindelig helbredsundersøgelse efter næsten to måneder derhjemme i isolation.

Det er en rigtig god nyhed at truppen er uden smittede, for det betyder at man kan genoptage træningen på individuel basis. Det forventes at ske allerede fra i morgen af, uden at det dog er bekræftet.

.:FORSIDE:.