fbpx
Annonce

Medie: Barca vil modsætte sig at Pedri tager til OL

FCBARCELONA.DK - 30.06.21

// Pedri


Meldingen i går om at Pedri er udtaget til sommerens spanske OL-trup er ikke faldet i god jord i Barcelona. Klubben frygter at den 18-årige midtbanespiller bliver slidt op af en hård sæson med både EM og OL.

Pedri har imponeret stort i sin første sæson på højeste niveau. Han har spillet stort set alle kampe for Barca og nu er han en afgørende spiller på det spanske landshold ved EM. I går kom meldingen om, at Pedri også skal med til OL, der spilles i juli og august.

Pedri er med garanti tiltænkt en hovedrolle ved OL og det vil betyde masser af spilletid. Det får Barca til at frygte, at den unge spiller belastes alt for meget med en travl sæson for Barca, et hårdt EM og oveni nu også OL.

Derfor har Barca angiveligt tænkt sig at modsætte sig Pedris deltagelse ved OL. Det meddeler radiostationen Cadena SER. Barca mener ganske enkelt, at Pedri har brug for en pause efter EM.

Spørgsmålet er dog hvad Pedri tænker. OL er en historisk begivenhed som alle sportsfolk drømmer om at deltage i, så hvis han insisterer på at tage med, er der ikke noget Barca kan stille op.

OL slutter den 7. august, blot en uge inden at La Liga skydes i gang. Skal Pedri med till Japan, går han glip af alle Barcas træningskampe samt de første uger af ligaen, da han har krav på ferie efter legene.

Det er derfor langt optimalt at han skal med til OL. Også Eric García og Oscar Mingueza skal til OL, men de har slet ikke haft samme belastende sæson som Pedri. García har ikke spillet meget for Manchester City henover sæsonen, mens Mingueza ikke er med ved EM. De er derfor ikke lige så slidt som Pedri.

.:FORSIDE:.