fbpx
Annonce

Mascherano ønskede Messi tillykke med rekord

FCBARCELONA.DK - 23.06.21

// Lionel Messi // Mascherano // Argentina


Da Argentina i går besejrede Paraguay ved Copa América, spillede Leo Messi sin landskamp nr. 147. Det betød en tangerning af Javier Macheranos rekord og han var hurtigt ude at ønske sin tidligere klubkammerat i Barca tillykke.

I den forgangne sæson nappede Messi rekorden med flest kampe for FC Barcelona, da han overhalede Xavi Hernández' 767 kampe og nu er det den argentinske landskampsrekord som fodboldlegenden sætter sig på.

147 landskampe er Messi noteret for, samme antal som Javier Mascherano, der spillede hele otte sæsoner for Barca, hvor han var klubkammerat med Messi. Efter kampen mod Paraguay var Mascherano hurtigt ude med en lykønskning til Messi.

'Tillykke Leo med at have nået rekorden for landskampe i Argentinas trøje. Ingen bedre end dig kan fortsætte fortællingen om spilleren med flest kampe for vores land. Tillykke til hele holdet med sejren. Vi håber der kommer mange flere ' skrev Mascherano på Twitter.

Om en lille uge tager Messi rekorden alene, når Argentina møder Bolivia i den sidste gruppekamp ved Copa América. Argentina er allerede sikker på at gå videre til kvartfinalen, så Messi når som minimum op på 149 landskampe denne sommer.

.:FORSIDE:.