fbpx
Annonce

Guiu: 'Det er øjeblikke som disse jeg har drømt om'

Simon Arun Vrábel - 10.11.23

// Marc Guiu

Den 17-årige Barca-angriber Marc Guiu er i disse dage samlet med det spanske U17-landshold i Indonesien for at spille VM, og her indrømmede Guiu, at det er prisværdigt at have fans i lande så langt væk fra Spanien.

Den unge Barca-angriber Marc Guiu kom på alle læber, da han scorede det matchvindende mål i sin debutkamp for førsteholdet efter kun 34 sekunder i kampen mod Athletic Bilbao. Guiu har dog hele tiden været et lovende talent, og i disse dage er han samlet med resten af det spanske U17 landshold i Indonesien.

U17-VM afholdes i disse dage i Indonesien, hvor det spanske landshold, med Marc Guiu som et af holdets stjerner, er endt i gruppe B sammen med Usbekistan, Mali og Canada. Den unge Barca-angriber blev både i Bali og Surakarta mødt af mange fans, og den unge angriber fortæller, at han er beæret over at have fans på den anden side af jorden.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Spanien er et land langt væk herfra (red. Indonesien), så det at man bliver stoppet på gaden og skal give autografer er meget værdsat. Det overraskede mig meget da jeg så, at der endda var nogle fans, som havde købt min trøje, men jeg takkede dem mange gange, for det er øjeblikke som disse, jeg har drømt om helt mit liv', kom det indledningsvis fra Guiu i et interview som avisen Mundo Deportivo har bragt.

'Jeg føler, at det har været en god landsholdssamling indtil videre, for jeg synes, at vi har fået sammensat et godt hold. Vi er nogle stykker, som har spillet sammen i lang tid. Vi har også spillet EM sammen, og med den lyst der er til at få en startplads, tror jeg ikke at der er nogen i gruppen, som kan slå os' kom det selvsikkert fra den 17-årige angriber.

Udover Marc Guiu, så spiller også Barca-talenterne Héctor Fort, Pau Cubarsí, Andrés Cuenca, Pau Prim, Marc Bernal, Quim Junyent og Juan Hernández for det det spanske U17-landshold, imens Noah Darvich også er i Indonesien hvor han repræsenterer Tyskland.

.:FORSIDE:.