fbpx
Annonce

Liste: Yamal den mest værdifulde spiller under 23 år

Peter Vyff - 12.04.24

// Lamine Yamal

Lamine Yamal har været den helt store åbenbaring i denne sæson, hvor han har været en af Barcas mest fremtrædende spillere. Stortalentets præstationer har øget hans transferværdi, som nu er den højeste af alle under 23 år.

Barca har i denne sæson været nødsaget til at satse på egne talenter, hvilket har vist sig at være en særdeles god idé. Catalanerne har kunne se spillere som Lamine Yamal, Fermín López og Pau Cubarsí få deres helt store gennembrud på førsteholdet, imens Marc Guiu og Héctort Fort også har gjort sig positivt bemærket.

Den 16-årige Yamal har især været det helt store lyspunkt, hvor han i længere perioder har båret Barca på sine skuldre. Kantspilleren har samtidig også tilkæmpet sig en startplads på det spanske landshold, og han forventes at få en hovedrolle til EM-slutrunden til sommer.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Vidunderdrengen har tiltrukket sig en del opmærksomhed på transfermarkedet, og Joan Laporta har tidligere været ude og fortælle, at man skulle have afvist et tilbud på 200 mio. euro på ham. Og selvom det lyder vildt, er prisen ikke skudt helt ved siden af ifølge CIES Football Observatory.

Det franske analysefirma kunne forleden bringe en liste med de 100 mest værdifulde spillere under 23 år, og den toppes ikke overraskende af Lamine Yamal. Catalaneren har en transferværdi på 145 mio. euro, og hans pris er steget med vilde 134 mio. euro på bare seks måneder.

Stortalentet efterfølges af Florian Wïrtz (129 mio. euro) fra Bayer Leverkusen og Cola Palmer (117 mio. euro) fra Chelsea. Yamal er samtidig også den yngste spiller på listen med sine 16,7 år.

Det er også værd at bemærke, at danske Rasmus Højlund fra Manchester United indtager en flot femteplads på listen med en transferværdi på 108 mio. euro. Udover Yamal, figurerer Fermín López (27 mio. euro) også på listen, som den eneste anden Barca-spiller.

Top 10 listen ser således ud:
1. Lamine Yamal (145 mio. euro)
2. Florian Wirtz (129 mio. euro)
3. Cole Palmer (117 mio.euro)
4. Xavi Simons (116 mio.euro)
5. Rasmus Højlund (108 mio.euro)
6. Alejandro Garnacho (108 mio.euro)
7. Jerémy Doku (107 mio.euro)
8. João Neves (105 mio.euro)
9. Takefuso Kubo (98 mio.euro)
10. Nicolas Jackson (97 mio.euro)

yamal75F

.:FORSIDE:.