fbpx
Annonce

Lewandowski er ved at få gang i målscoringen

FCBARCELONA.DK - 16.01.24

 


Robert Lewandowski er blevet kritiseret for sin manglende skarphed foran mål i denne sæson, men måske topformen er ved at indfinde sig. Den polske angriber har nemlig scoret i Barcas tre seneste kampe i streg.

Der er næppe tvivl om, at Lewandowski hverken har levet op til egne eller andres forventninger denne sæson, der er hans anden i klubben. Forventningen var, at han ville tage et skridt frem og levere endnu mere, nu hvor han er faldet mere til.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det har dog knebet med scoringerne og det har medført kritik. Uskarpe afslutninger, upræcise pasninger, dårlige beslutninger og dårlig boldkontrol har præget hans spil, men nu ser det ud til, at formkurven er stigende.

Det er i hvert fald en kendsgerning, at Lewandowski har scoret i de tre seneste kampe mod Barbastro, Osasuna og Real Madrid. Det er en god nyhed for holdet og håbet er naturligvis, at det kun er starten på en lang stime.

Trods den manglende skarphed i den første halvdel af sæsonen, er Lewandowski stadig Barcas suveræne topscorer. Han har nettet tolv gange indtil nu, fordelt på de forskellige turneringer.



// Robert Lewandowski
.:FORSIDE:.