fbpx
Annonce

Laporta: 'Messi har endnu ikke forlænget'

FCBARCELONA.DK - 01.07.21

// Lionel Messi


Lionel Messis kontrakt med Barca udløb ved midnat og argentineren er dermed teknisk set ikke Barca-spiller mere. I et interview sent onsdag aften bekræftede præsident Joan Laporta, at Messi ikke har forlænget endnu.

Det er altså nu et faktum, at Lionel Messi ikke længere er på kontrakt i Barca, da denne udløb ved midnat. De fleste regner fortsat med, at argentineren fortsætter i Barca, men indtil videre er verdens bedste fodboldspiller en fri mand.

I et interview sent onsdag aften udtalte Barca-præsident Joan Laporta sig om situationen og slog blandt fast, at forlængelsen endnu ikke er på plads.

'Jeg ville gerne kunne fortælle jer, at Lionel Messi har forlænget og at han bliver i Barca, men det kan jeg desværre ikke gøre endnu. Vi befinder os i øjeblikket i en proces, hvor vi forsøger at finde en løsning' sagde Laporta.

'Det går dog den rigtige vej. Det hele handler om, at vi skal overholde financial fair play. Vi vil gerne have, at han bliver, og han vil også meget gerne blive i Barca' sagde Barca-præsideten til slut.

Dermed blev det bekræftet, at Messi ikke har forlænget sin kontrakt og dermed ikke ejes af FC Barcelona. Alt tyder dog på, at Messi ønsker at blive på Camp Nou, men at den nye aftale skal passe til klubbens økonomi.

.:FORSIDE:.