fbpx
Annonce

Lamine Yamal satte rekord i Champions League

Peter Vyff - 16.12.23

// Lamine Yamal // Royal Antwerp

Selvom Barca endte med at tabe til Royal Antwerp i Champions League, havde kampen også enkelte højdepunkter. Lamine Yamal stod for et oplæg, der gjorde ham til den yngste assistmager nogensinde i turneringen.

Den 16-årige Lamine Yamal har sat flere rekorder i det indeværende år, hvor han er blevet en fast del af førsteholdstruppen. Catalaneren har fået masser af spilletid, især i starten af sæsonen, men eftersom situationen er spidset til, og Barca har stået over for flere store modstandere, har Xavi set bort fra ham i startopstillingen.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Kantspilleren startede dog inde forleden, da Barca højst overraskende tabte til Royal Antwerp. Yamal leverede dog en udemærket præstation, hvor han undervejs også assisterede Ferran Torres, der udlignedede til 1-1 i første halvleg.

Catalanerens assist satte dermed rekord i Champions League, hvor han blev den yngste spiller nogensinde til at registrere en målgivende aflevering. Det skriver sportsanalysefirmaet Opta, der også noterer sig, at Yamal tager rekorden fra en anden Barca-spiller, nemlig Bojan Krkic, der i 2007 assisterede i en alder af 17 år.

Stortalentet fortsætter altså med at imponere, og den nye rekord er blot med til, at understrege det enorme potentiale som han besidder.



.:FORSIDE:.