fbpx
Annonce

Koeman har op til 12 kampe til at bevise sit værd

Christoffer Alexander Dela-Westerberg - 12.12.20

// Ronald Koeman


Koemans første måneder som Barca-træner har unægteligt været en blandet pose bolsjer. Kendsgerningen er, at træneren har frem til d. 24. januar til at overbevise den kommende Barca-præsident om sit værd.

Med Champions League-turneringen på standby frem til februar, kan Ronald Koeman og hans mandskab nu udelukkende fokusere på de hjemlige turneringer - La Liga, Copa del Rey og den Spanske Super Cup. Her bliver det afgørende, at Koeman får bragt holdet ind i en mere stabil stime, hvis han skal overbevise den kommende Barcelona-præsident om, at han vitterlig er den rette mand til at sidde på trænerposten.

Præsidentvalget afholdes d. 24. januar, og allerede her kan hollænderens dage som Barca-træner altså være talte, hvis ikke man får vendt den aktuelle situation, hvor holdet langt fra har efterladt et lovende helhedsindtryk. Barca indtager 9. pladsen i ligatabellen med hele 12 point op til førstepladsen. Denne situation er selvfølgelig langt fra holdbar for en klub, der i det seneste årti har dominieret den spanske liga massivt.

Koeman har således 45 dage til at få vendt skuden og efterlade et positivt indtryk inden præsidentvalget. I denne periode står holdet overfor et sted imellem 11 og 12 kampe, alt efter hvordan man klarer sig i den Spanske Super Cup.

Kampprogrammet tager sig således ud:

13. dec: Barca - Levante (La Liga)
16. dec: Barca - Real Sociedad (La Liga)
19. dec: Barca - Valencia (La Liga)
22. dec: Valladolid - Barca (La Liga)
29. dec: Barca - Eibar (La Liga)
03. jan: Huesca - Barca (La Liga)
06. jan: Athletic Bilbao - Barca (La Liga)
10. jan: Granada - Barca (La Liga)
13./14. jan: Barca - ? (Supercopa de España, semifinale)
(17. jan: Barca - ? (Supercopa de España, finale))
20. jan: Barca - ? (Copa del Rey, 1/16-finale)
24. jan: Elche - Barca (La Liga)

.:FORSIDE:.