fbpx
Annonce

Kimmichs fremtid afhænger af Bayerns nye træner

FCBARCELONA.DK - 10.03.24

Bayerns Joshua Kimmich har længe været rygtet til Barca og spørgsmålet er, om det lykkes at hente midtbanespilleren til sommer. Nu slår Bayerns sportschef fast, at holdets kommende træner skal afgøre, om de vil beholde Kimmich.

Kimmichs kontrakt med Bayern udløber til 2025, men midtbanespilleren er tlsyneladende ikke tilfreds under træner Thomas Tuchel. Derfor har der været rygter om, at Kimmich vil væk og meget gerne til Barca.

Artiklen fortsætter under annoncen


Nu ligger det imidlertid fast, at Tuchel forlader Bayern München efter denne sæson og det skaber en ny situation for Kimmich. Det slog sportschef Max Eberl fast i går. 'Jeg tror at den nye træner kan have et andet synspunkt og ser spilleren på en anden måde. Det må vi ganske enkelt vente og se' lød det fra ham ifølge avisen Sport.

'Jeg vil også gerne have en samtale med Joch. Det er endnu ikke sket, men det kommer helt sikkert, for han er en vigtig spiller for Bayern' fortsatte Eberl.

I Barca kan man kun vente og se hvad der sker, men der er næppe tvivl om, at klubben står klar til at forhandle, hvis den 29-årige Kimmich kommer på markedet til sommer. Med kontraktudløb allerede til 2025, må prisen på Kimmich forventes at lande på et niveau, hvor Barca kan være med.

kimmich4F

// Joshua Kimmich
.:FORSIDE:.